I effekt af Avant har udvidet deres sortiment af services og produkter, har de opnået en øget vækst, der har skabt kompleksitet i dagligdagen. Avant har nu sat et stort projekt i gang for at optimere deres forretningsgange og processer med det formål, at forbedre kundeoplevelsen. Avant deler deres erfaringer med implementeringen af et helt nyt lagersystem inklusiv tre robotter, som skal hjælpe med logistikken hos virksomheden.
Selvom målet blot var at installere de tre robotter og fortsætte med deres nuværende systemer, fandt virksomheden hurtigt ud af, at de også burde installere et nyt lagersystem, hvis de skulle leve op til deres kunders behov for, at kunne afhente deres varer dagligt.
Virksomhedens udfordringer med deres gamle system var, at arbejdsgangene ikke imødekommet det faktum, at deres kunder ønsker at afhente deres varer på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Peder Rosenberg Christensen, Head of Analytics hos Avant, fortæller at det nye lagersystem gør det muligt for virksomheden, at planlægge sig ud af disse forhold og dermed øge chancen for at kunderne kan hente sine varer til tiden.
I de seneste par år, har Avant fokuseret på at lægge den korrekte strategi for, hvordan de bedst muligt kan bruge deres data i hverdagen. Virksomheden har brugt mange ressourcer på at sikre, at deres data er i orden og klar til brug. Peder Rosenberg Christensen fortæller, at data er en vigtig del af deres nye system. De har ambitioner om at udvikle et værktøj, der kan forbedre processen at plukke og pakke varerne. Værktøjet skal automatisk placere relaterede varer ved siden af hinanden på lageret.
I et samarbejde med SSI Schäfer har de fundet en løsning, der både løser deres problematikker vedr. plads og daglige deadlines. Deres robotter fungerer således, at de kan nedbringe hylder fra deres lager, hvorefter en medarbejder kan plukke varerne fra hylden. Maskinerne ved automatisk, hvilke hylder der skal plukkes fra, ved hjælp fra belysning med en laser. Peder fortæller, at hvis man er dygtig til at bruge sine data til at designe indholdet af automaterne, kan man få endnu bedre udnyttelse af lagerrummet.
Ikke alt på lageret er højteknologisk. Avant bruger stadig flowracks til at opbevare varer som omsættes i store antal ad gangen. Fordelen er, at skulle der være ventetid på at hente en hylde ned, vil systemet bede medarbejderen om at plukke varerne fra flowracks i mellemtiden.
Med dette system føler Avant sig rustet til fremtiden, da de nemt kan udvide systemet med flere robotter.